Information

Affaldssortering


Reglerne for affaldssortering opdateres og reglerne er beskrevet på Lyngby Tårbæk kommune’s hjemmeside. Dette link åbner adgang til en søgefunktion, hvor man kan søge om information om korrekt bortskaffelse af bestemte genstande, hvis man er i tvivl. Derudover kan man downloade en mere generel pjece om affaldssortering (denne pdf fil kan også tilgåes nedenfor).

https://ltf.dk/affald/sortering-affald/guide-til-sortering


Information om farligt affald:
https://ltf.dk/affald/boligselskab/farligt-affald

Parkeringsforhold på Cedervænget

Hvis du parkerer på Cedervænget, skal du være opmærksom på det som bestyrelsen har undersøgt på højeste plan, hvis du vil undgå parkeringsbøder. Færdselslovens definition af VEJ er ganske bred. Kort fortalt omfatter den alle arealer, hvor der sker almen færdsel af en eller flere færdselsarter. Ved vore 2 udkørsler er der tale om almen færdsel, af mindst en færdselsart. Derfor er ind/udkørselsstykket foran carportene, at betragte som en VEJ . Da der er flere garager, vil der alt andet lige være almen færdsel, endvidere at arealerne er tilgængelige for offentligheden.
Der er således tale om VEJ i færdselslovens forstand. Hvor disse VEJE krydser selve Cedervænget, er der tale om vejkryds, hvor 10-meter reglen gælder. Det vil sige, at det ikke er tilladt at standse eller parkere mindre end 10 meter fra den tværgående kørebanes nærmeste kant.
Kommunen er ikke forpligtet til at oplyse særligt om de forbud, der følger af færdselsloven.

Du kan se bestyrelsens vurdering af parkeringsforholdene på billedet nedenfor (klik
på billedet for gøre det større). Vi gør opmærksom på, at det er Lyngby-Taarbæk Kommune, der har den endelige afgørelse, af hvornår en bil holder ulovligt parkeret Bestyrelsen tager derfor ikke ansvar, for beboere der måtte få en parkeringsbøde.